Ankomsten til Beijing bød på en hurtig tur med metroen, da vi havde hørt rygter om at trafikken i Beijing skulle være super elendig med mange muligheder for køer. Da vi ankom til vores hotel gik vi hen til Workers Stadium, da vi havde hørt en lille fugl eller to synge, at der var en hulens masse natklubber. Det var meget ligesom Shanghai, bortset fra at musikken var en smule mere sort. Der blev spillet diverse dancehits fra 90-00-10’erne og samtidig med et meget stort fokus på hiphop. På den lyse side så vi nedenstående bil:

 

Dagen derpå følte vi for noget lidt anderledes mad end vi var vant til, så vi tog på hotpot restaurant. Det går ud på at man steget kød, grøntsager eller hvad man ellers kunne tænke sig i en fond som er brandende varm. Sichuan-udgaven er ydermere propfyldt med chilier i den ene halvdel, og er derfor ret stærk. Måltidet var i sig selv fremragende, og vi fik også en skål nudler til som ses i venstre side:

Efterfølgende tog vi ud og udforskede en sej bar i en hotel-bygning tæt på vores eget. Fantastisk udsigt deroppe fra, men ret dyre drinks, så vi nøjedes med en enkelt.

 

Dagen derpå, dog uden tømmermænd for en gangs skyld, tog vi turen mod Den Forbudte By og den himmelske fredsplads. Alt i alt er begge seværdigheder helt vildt fabelagtige, især når man tænker på hvornår det er blevet bygget. Billeder siger mere end 1000 ord, og da min hjerne efterhånden tænker mere kinesisk/engelsk end dansk vil jeg spare jer for meget mere tekst.

 

 

Da vi nærmede os den nordlige udgang, spottede vi templet på bakken som ses i billedet. Det måtte vi naturligvis undersøge nærmere:

 

Dagen efter skulle vi da på sightseeing igen. Denne gang det berømte Sommerpalads. Dog var forureningen endnu værre end dagen forinden, faktisk helt oppe på 246 (over 200 er meget usundt…) men vi tænkte at det nok skulle gå.

 

 

 

I løbet af de næste par dage bliver sidste del færdiggjort, og derefter vil der komme et opslag om at holde fødselsdag i et land langt borte.

 

Knus Morten.

Hej igen folkens. Beklager at jeg ikke har fået opdateret bloggen i hvad der føles som 100 år. Jeg har imidlertid nydt tiden i Kina og færdiggjort sprogskolen på Donghua University.

Efter at have færdiggjort sprogskolen om fredagen d. 25/8 tog Jakob og jeg toget til Qingdao om lørdagen. Turen skulle tage 7 timer knap og nap og ville derfor ankomme til Qingdao omkring 21:00, hvorefter vi havde aftalt med Peter Balle, general manager for FabricAirs afdeling i Kina, at vi skulle drikke en enkelt øl.  Toget viser sig dog at være 1 time forsinket (meget atypisk kinesiske tog) og vi endte derfor først med at ankomme til banegården 22:00 og var klar til at drikke en øl 23:30. Peter Balle, hans kæreste og to venner som begge to havde deres egne hobbybryggerier inviterede derefter Jakob og mig til smagsprøver på den hjemmelavede øl; og det var nu meget godt! Efter 1,5 – 2 timer tog vi tilbage til hotellet og fik en velfortjent nattesøvn.

Morgenen efter var der lagt op til stort boksebrag mellem Conor McGregor og Floyd Mayweather, og kampen skulle starte 12:00 lokal tid. Vi sov dog lidt længe efter gårsdagens strabadser og endte med at ankomme til baren ganske få minutter før kampens start. Der blev serveret Carlsberg og andre velkendte drikke på den irske bar, som nærmest føltes som at være hjemme i Europa.

Derefter var det på tide at gå på opdagelse i selve Qingdao, som var vært for sejlsportsdelen da OL blev afholdt i Kina i 2008. Vejret var fantastisk, så det blev også til et par billeder som kan ses nedenunder:

 

 

Derefter skulle vi udforske det kuperede terræn bag biografen sammen med Peter og hans kone. De var troppet op i sportstøj allerede da vi mødte dem ved den gamle bydel, og det skulle vise sig hvorfor efter godt én times vandren op ad bakke til et gammelt observatorium med en fabelagtig udsigt over byen og vandet. Samtidig var luften relativt ren og himmelen fantastisk klar til ære for vores besøg i den (i kinesiske sammenhænge) lille by med godt 9 millioner indbyggere:

Søndagen sluttede af med 85 minutters fod-massage og en fantastisk middag på en lokal thai-restaurant hvor Peter og hans kone kendte ejeren hvilket medførte nedslag i regningen samt 3 gratis desserter, og så tog vi retur til hotellet.

Mandagen startede 7:15 ude foran vores hotel hvor Peter Balle hentede os i en kinesisk Uber (Didi) og hvorefter vi kørte mod Bombardiers togfabrik i Qingdao. Her blev vi mødt af General Manager Luc Roy som havde inviteret os med på sin månedlige sikkerhedsrunde rundt på fabrikken. Desværre, men dog ikke imod forventning, måtte vi ikke tage billeder i fabrikken, men den er noget renere end hvad man kunne forestille sig på en kinesisk produktionsfabrik eller på en horsensiansk vindmølleproducent (host AH Industries), hvilket var en meget positiv overraskelse. Samtidig var der klokkeklart afmærket samtlige tings positioner med tape og billeder af blandt andet sikkerhedsudstyr der skulle benyttes; man følte næsten at de ansatte var aber med en IQ på under 50 med så klokkeklare instrukser og guidelines, men sådan fungerer det åbenbart i Kina.

 

Efter gennemgangen på fabrikken fik vi endnu en kop kaffe og en sludder med Luc Roy om kinesisk business og dét at arbejde i et fremmed land, og derefter kørte vi med Didi til FabricAirs kontor i Qingdao til frokost og endnu en snak om kinesisk business men denne gang fra et dansk perspektiv både Peter personligt og selve hvordan man laver virksomhed i Kina, inklusive korruption.

 

 

Knuuuuus Morten

#Hejbloggen

Nyt fra Shanghai.

Jeg har haft lidt sygdom over de seneste par dage/uges tid og har heldigvis fået skaffet noget traditionelt kinesisk medicin til at lindre sygdommen. Det har højst sandsynligt været vekslen mellem 42 grader udenfor og 24 graders aircondition indenfor der har bidraget til det.

 

Den kinesiske medicin har heldigvis fået mig nok på højkant til at opleve Power Station of Art som er et gammelt varmeværk ombygget til at være et kunstmuseum med meget moderne kunst. Det kostede kun 15 kr. at komme ind, så det var absolut ikke galt. På kunstmuseet var der adskillige mærkelige udstillinger som ses nedenfor.

 

 

Museets highlight var dog en exhibition af den japanske arkitekt Toyo Ito omkring samtlige af hans tidligere værker og enkelte fremtidige idéer. Hans evne til at benytte de omkringliggende omgivelser og være kreativ i sine tegninger kommer skarpt til udtryk i nogle af billederne af hans værker:

 

Hvad spiser man egentlig i Kina?

Jeg kan godt afsløre at man ikke spiser særligt mange hunde i Shanghai, men i stedet er de meget glade for ris og nudler *indsæt meget overrasket smiley*.

#Hejbloggen

Efter et par dage med tømmermænd er jeg igen klar til en lille opdatering.

I fredags var jeg taget til området omkring Jin’an temple for en lille øl eller to og stødte på en kinesisk mand der sang kinesisk kærlighedsmusik på gaden foran metrostationen:

Kinesisk gademusik

Lørdag formiddag og eftermiddag blev brugt på kulturelt besøg på Shanghai Art Museum som er beliggende i en meget imponerende bygning. Selve skiltene ved samtlige kunstværker var imidlertid kun på kinesisk, så på den front fik jeg ikke meget ud af det. Der gemte sig dog nogle meget imponerende værker på museet, men fotografering var ikke tilladt, så det lykkedes mig kun at tage enkelte billeder:

 

I lørdags fik jeg for første gang oplevet de kinesiske natklubber i Shanghai, og hvilken oplevelse. Gratis entre, fri (fake) alkohol, ansatte der holder døren for én når man skal på toilet og den vildeste musik gjorde alt sammen at både hovedet og kroppen var hårdt ramt dagen derpå. Taxaturen hjem endte med at koste 40 kroner for en tur på cirka 10 km midt om natten. Efter at have plejet tømmermænd med en kinesisk pizza til 129 kr (mere end 10 gange prisen for et almindeligt kinesisk måltid) der tilmed ikke smagte specielt meget af pizza, var jeg igen klar til en bytur mandag.

Mandag formiddag foregik som sædvanligvis med undervisning i kinesisk som stadig er utroligt svært. Efter undervisningen og et lille middagsmåltid gik jeg mod den kinesiske bank ICBC og fik oprettet et kinesisk debitcard. Kina’s svar på MobilePay hedder hhv. Alipay og WeChat Pay, og fungerer ved at ekspedienten i butikken scanner en QR kode fra din mobiltelefon og du betaler herefter med det kort du har tilknyttet din Alipay eller Wechat konto. Begge tjenester kræver dog et kinesisk kort, og derfor fik jeg oprettet sådan et.

Om aftenen tog jeg med en halvstor gruppe slovenere fra vores universitet og igen var der alkohol i stride strømme og god musik. Uheldigvis skulle jeg dog møde til kinesisk undervisning dagen efter klokken 9, og var derfor hjemme klokken 4:30, men det overlevede jeg heldigvis 😉

 

---

Værelset:

 

 

Knus Morten

 

 

Onsdag tog jeg i Yuyuan Garden og fik set en del af Shanghais betagende gamle bydel. Smalle gader og stræder i 37 graders varme og en bagende sol som virkelig gjorde det ulideligt at vandre byen tynd. En fantastisk have som viser rigdom på så utroligt mange måder selvom stedet blev bygget for næsten 500 år siden.

 

 

Om aftenen tog jeg igen til “The bund” for at se udsigten efter mørkets frembrud. Det viste sig at være en oplevelse af den helt store guldmedalje som ses nedenfor. Yuyuan Garden kan til dels sammenlignes med nedenstående billede udover det finansielle centrum i Shanghai, og viser virkelig hvor rig en by Shanghai stadig er.

 

Fremadrettet bliver der færre indlæg hvor jeg vil fokusere på de vigtigste ting.

 

Knus Morten aka 安莫腾