Første dag med "你好” og Jing'an temple.

Tirsdag: Hanzi og afslapning

#HejIgenBloggen

Jeg har jo lidt at indhente så her får I lige en beretning fra i tirsdags:

Skolen begyndte igen 9.00, og denne gang mødte vi ind til en tavle fyldt med kinesiske bogstaver. Vores ellers meget søde kinesiske 老死 mente at vi skulle være som rigtige kinesiske studerende og terpe deres bogstaver som til dagligt kaldes Hànzì hvilket må siges at være en udfordring. Især med en håndskrift som min, der absolut ikke er til at prale af.

Ikke just imponerende

Ikke just imponerende

Man kan sagtens føle at de kinesiske undervisere er vant til et skolesystem strengt opsat på udenadslære, og vores lærer sukkede da også mange gange da vi skulle udtale de kinesiske sætninger hun skrev med Hànzì på tavlen.

Udover undervisningen var det tirsdag vi fik oprettet internet på værelset samt første gang vi spiste i det kinesiske cafeteria på Campus, hvor man uden besvær bliver mæt for under 20 kroner med udvalg i kylling, svinekød, frisklavet suppe, frisklavet wok, ris i store mængder og alt andet godt. Ellers benyttede vi tirsdagen på at slappe af efter den meget stressende start på opholdet i Kina med både problemer med at komme ind på værelset, med airconditionen, med wifi som tog virkelig langt tid og kommunikationsvanskelighederne med de kinesiske ansatte i bygningen vi bor.

 

Knus Morten aka 安莫腾

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første dag med "你好” og Jing'an temple.