Turisttur til Qingdao (青岛) og Beijing (北京) med Jakob (DEL 1/3)

Hej igen folkens. Beklager at jeg ikke har fået opdateret bloggen i hvad der føles som 100 år. Jeg har imidlertid nydt tiden i Kina og færdiggjort sprogskolen på Donghua University.

Efter at have færdiggjort sprogskolen om fredagen d. 25/8 tog Jakob og jeg toget til Qingdao om lørdagen. Turen skulle tage 7 timer knap og nap og ville derfor ankomme til Qingdao omkring 21:00, hvorefter vi havde aftalt med Peter Balle, general manager for FabricAirs afdeling i Kina, at vi skulle drikke en enkelt øl.  Toget viser sig dog at være 1 time forsinket (meget atypisk kinesiske tog) og vi endte derfor først med at ankomme til banegården 22:00 og var klar til at drikke en øl 23:30. Peter Balle, hans kæreste og to venner som begge to havde deres egne hobbybryggerier inviterede derefter Jakob og mig til smagsprøver på den hjemmelavede øl; og det var nu meget godt! Efter 1,5 – 2 timer tog vi tilbage til hotellet og fik en velfortjent nattesøvn.

Morgenen efter var der lagt op til stort boksebrag mellem Conor McGregor og Floyd Mayweather, og kampen skulle starte 12:00 lokal tid. Vi sov dog lidt længe efter gårsdagens strabadser og endte med at ankomme til baren ganske få minutter før kampens start. Der blev serveret Carlsberg og andre velkendte drikke på den irske bar, som nærmest føltes som at være hjemme i Europa.

Derefter var det på tide at gå på opdagelse i selve Qingdao, som var vært for sejlsportsdelen da OL blev afholdt i Kina i 2008. Vejret var fantastisk, så det blev også til et par billeder som kan ses nedenunder:

Qingdao Skyline fra havnen

Qingdao Skyline fra havnen

Det flotteste flag

Det flotteste flag

Det olympiske område

Det olympiske område

 

 

Derefter skulle vi udforske det kuperede terræn bag biografen sammen med Peter og hans kone. De var troppet op i sportstøj allerede da vi mødte dem ved den gamle bydel, og det skulle vise sig hvorfor efter godt én times vandren op ad bakke til et gammelt observatorium med en fabelagtig udsigt over byen og vandet. Samtidig var luften relativt ren og himmelen fantastisk klar til ære for vores besøg i den (i kinesiske sammenhænge) lille by med godt 9 millioner indbyggere:

Danske filmplakater haves også i Kina

Danske filmplakater haves også i Kina

Salen hvor man tidligere holdte gilder for sømænd der kom et smut forbi

Salen hvor man tidligere holdte gilder for sømænd der kom et smut forbi

Kirke i Qingdao i tysk stil

Kirke i Qingdao i tysk stil

img_1272

Meget flot udsigt fra toppen af bakken

Meget flot udsigt fra toppen af bakken

img_1281

Søndagen sluttede af med 85 minutters fod-massage og en fantastisk middag på en lokal thai-restaurant hvor Peter og hans kone kendte ejeren hvilket medførte nedslag i regningen samt 3 gratis desserter, og så tog vi retur til hotellet.

Mandagen startede 7:15 ude foran vores hotel hvor Peter Balle hentede os i en kinesisk Uber (Didi) og hvorefter vi kørte mod Bombardiers togfabrik i Qingdao. Her blev vi mødt af General Manager Luc Roy som havde inviteret os med på sin månedlige sikkerhedsrunde rundt på fabrikken. Desværre, men dog ikke imod forventning, måtte vi ikke tage billeder i fabrikken, men den er noget renere end hvad man kunne forestille sig på en kinesisk produktionsfabrik eller på en horsensiansk vindmølleproducent (host AH Industries), hvilket var en meget positiv overraskelse. Samtidig var der klokkeklart afmærket samtlige tings positioner med tape og billeder af blandt andet sikkerhedsudstyr der skulle benyttes; man følte næsten at de ansatte var aber med en IQ på under 50 med så klokkeklare instrukser og guidelines, men sådan fungerer det åbenbart i Kina.

Jakob, Peter og Morten ved togfabrikken

Jakob, Peter og Morten ved togfabrikken

 

Efter gennemgangen på fabrikken fik vi endnu en kop kaffe og en sludder med Luc Roy om kinesisk business og dét at arbejde i et fremmed land, og derefter kørte vi med Didi til FabricAirs kontor i Qingdao til frokost og endnu en snak om kinesisk business men denne gang fra et dansk perspektiv både Peter personligt og selve hvordan man laver virksomhed i Kina, inklusive korruption.

 

 

Knuuuuus Morten

Første dag med “你好” og Jing’an temple.

#HejBloggen

Mandag morgen startede med meget stress da vi både skulle registreres i Donghuas systemer, have testet hvilket niveau vi skulle på, og så virkede vores midlertidige kort fra lørdag ikke længere. De kinesiske receptionister som ikke taler engelsk råbte “GO OFFFICE” “GO OFFICE” da vores kort meldte fejl på vej ud. Gudskelov havde vi begge husket pas og personalet på det internationale kontor kunne derfor snildt finde os i systemet og få os registreret på det rigtige hold samt lave et ID-kort med billede på. Det tog under 1 time, så efter tidligere oplevelser med kinesernes hastighed var det meget hurtigt.  Vi indfandt os derefter i hver vores klasse efter eget ønske og en kinesisk lærer begyndte at plapre på kinesisk og ret dårligt engelsk blandet sammen. Som det allerførste skulle vi lære hvordan man udtaler ordlyde såsom “pa”, “pe” , “pi” , “po” , “pu” , “pü”  på kinesisk og derefter gik vi i gang med at lære at sige Hej, fortælle sit navn, fortælle hvilket land man er fra og hvordan man siger “rart at møde dig”. Kinesisk er meget anderledes end dansk da man ikke bruger et udsagnsord før et tillægsord. Ni hao eller 你好 betyder derfor flat oversat “dig god”. Det er meget svært at vende sig til som dansker imens der samtidig skal terpes de kinesiske tegn som også adskiller sig meget fra de danske.

Efter undervisning og efter at have overværet en workshop om kulturelle steder i Shanghai drog vi mod metroen for at se et symbol på den rigdom som igennem mange år har kendetegnet den øvre kinesiske klasse samt deres religiøsitet. Jing’an temple som ses herunder. Billederne siger mere end 1000 ord.

I hører nærmere inden længe.

Knus Morten aka 安莫腾

Det guldbelagte tag på Jing'An Temple

Det guldbelagte tag på Jing’An Temple

Pladsen i midten af templet

Pladsen i midten af templet

Den klassiske statue af Buddha

Den klassiske statue af Buddha

Et buddhistisk maleri som igen var udhugget.

Et buddhistisk maleri som igen var udhugget.

Håndhugget i træværket. Disse var der rigtigt mange af.

Håndhugget i træværket. Disse var der rigtigt mange af.

 

Endelig Wifi

Hej folkens, forbered jer på et meget langt (og forsinket) indlæg.

Så har vi (Lennart og jeg) endelig fået bikset noget WiFi op. Det var en spændende fornøjelse at vente 2,5 time på vores kinesiske ven som samtidig spillede på sin telefon. Han havde faktisk så travlt med at spille at han helt glemte de 100 kinesiske yuan vi skulle betale for 2 måneders wifi (100 RMB svarer til 100 DKK). Vi viste os dog fra vores meget danske side og gik tilbage og spurgte hvorfor vi havde fået en kvittering på 100 RMB uden at betale noget.

Da vi ankom lørdag formiddag kinesisk tid tog det os 20 minutter at komme igennem paskontrol SAMT at få udleveret vores bagage fra bagagebåndene. DET har kineserne virkelig styr på. På vejen fra ankomsthallen til taxa-holdepladsen blev vi under den blot 5 minutter lange gåtur først mødt af en dame der ville tilbyde os “credit card taxa” til billige penge. Der var heldigvis en sød britisk forretningsmand som prikkede os på skulderen med ordene “just keep walking”. Det var nemlig den første af mange kinesiske svindlere som forsøgte at udnytte os.

Ved taxaholdepladsen var der ansat folk til at skaffe os en taxa hvilket tog mindre end 5 sekunder. Taxa-chaufføren talte dog ikke engelsk på nogen måde. Jeg havde heldigvis printet den kinesiske adresse ud, forhørt mig hos Donghua University hvor meget det ville koste, og var derfor meget godt forberedt. Da chaufføren læste adressen så han også muligheden for at tjene en ekstra skilling. Han tog sin lommeregner ind og skrev hurtigt 320 ind. Jeg slettede hurtigt dette tal og skrev 180 for at få en forhandling i gang. Han grinte imidlertid af mit foreslag, men jeg stod fast ved at 320 var for lavt og endte på 200 for en køretur på 55 minutter i en taxa med 60-70% fartoverskridelse konstant.

Da vi ankom til Donghua University var der imidlertid heller ikke styr på noget, og vi måtte derfor vente i 2 timer blot for at kunne få vores værelse, hvor airconditionen ikke virkede. Det var imidlertid noget de først kunne fikse søndag, og vi overnattede derfor med over 30 graders varme på værelset.

Lørdag tog vi dog den meget nemme og billige metro i Shanghai til Peoples Square som ligger meget centralt. Herfra gik vi turen til the Bund, og vi vendte derefter retur til Donghua grundet det kraftige stormvejr som ses i baggrunden.

Shanghais finansielle centrum i tordenvejr. Billede taget fra den berømte strækning "The Bund".

Shanghais finansielle centrum i tordenvejr. Billede taget fra den berømte strækning “The Bund”.

 

Efter en meget hård nat til søndag uden aircondition gik turen igen mod centrum, denne gang dog med et stop på West Nanjing Road, som vi så fulgte helt til East Nanjing Road og videre til the Bund. På vejen var der adskillige vestligt inspirerede brands såsom Adidas, Nike, Apple og adskillige tøjmærker af vestlig karakter. Deres tøj er dog ikke særligt vestligt, og har en pasform som vi begge måtte erkende ikke passer os særligt godt (de er utroligt smalle om skuldrene). Vestlige brands kendetegner gaden sammen med de adskillige folk der reklamerer med “fake watches, bags, polos” osv. men som alle dog sætter en urimelig høj pris i forhold til hvad det egentligt er værd. Den indre jyde kommer i disse situationer op i mig, og jeg har fået budt en vare fra 250 RMB til 75 RMB, men da hun ikke ville ned i de 60 RMB jeg kun  ville betale, gik jeg derfra igen tomhændet.

 

Meget stor Apple butik på Nanjing Road.

Meget stor Apple butik på Nanjing Road.

 

At gå ind i en Adidas butik er som at træde ind i et museum

At gå ind i en Adidas butik er som at træde ind i et museum. De havde dog kun sko op til 46, som jo kun 2 2/3 størrelser for småt.

Anekdoterne fra mandag og tirsdag denne uge bliver fordelt over de næste par dage. Jeg bestræber mig på at opdatere en gang dagligt med de spændende ting jeg foretager mig.

 

Hilsen Morten aka 安莫腾