Ankomsten til Beijing bød på en hurtig tur med metroen, da vi havde hørt rygter om at trafikken i Beijing skulle være super elendig med mange muligheder for køer. Da vi ankom til vores hotel gik vi hen til Workers Stadium, da vi havde hørt en lille fugl eller to synge, at der var en hulens masse natklubber. Det var meget ligesom Shanghai, bortset fra at musikken var en smule mere sort. Der blev spillet diverse dancehits fra 90-00-10’erne og samtidig med et meget stort fokus på hiphop. På den lyse side så vi nedenstående bil:

 

Dagen derpå følte vi for noget lidt anderledes mad end vi var vant til, så vi tog på hotpot restaurant. Det går ud på at man steget kød, grøntsager eller hvad man ellers kunne tænke sig i en fond som er brandende varm. Sichuan-udgaven er ydermere propfyldt med chilier i den ene halvdel, og er derfor ret stærk. Måltidet var i sig selv fremragende, og vi fik også en skål nudler til som ses i venstre side:

Efterfølgende tog vi ud og udforskede en sej bar i en hotel-bygning tæt på vores eget. Fantastisk udsigt deroppe fra, men ret dyre drinks, så vi nøjedes med en enkelt.

 

Dagen derpå, dog uden tømmermænd for en gangs skyld, tog vi turen mod Den Forbudte By og den himmelske fredsplads. Alt i alt er begge seværdigheder helt vildt fabelagtige, især når man tænker på hvornår det er blevet bygget. Billeder siger mere end 1000 ord, og da min hjerne efterhånden tænker mere kinesisk/engelsk end dansk vil jeg spare jer for meget mere tekst.

 

 

Da vi nærmede os den nordlige udgang, spottede vi templet på bakken som ses i billedet. Det måtte vi naturligvis undersøge nærmere:

 

Dagen efter skulle vi da på sightseeing igen. Denne gang det berømte Sommerpalads. Dog var forureningen endnu værre end dagen forinden, faktisk helt oppe på 246 (over 200 er meget usundt…) men vi tænkte at det nok skulle gå.

 

 

 

I løbet af de næste par dage bliver sidste del færdiggjort, og derefter vil der komme et opslag om at holde fødselsdag i et land langt borte.

 

Knus Morten.

#Hejbloggen

Nyt fra Shanghai.

Jeg har haft lidt sygdom over de seneste par dage/uges tid og har heldigvis fået skaffet noget traditionelt kinesisk medicin til at lindre sygdommen. Det har højst sandsynligt været vekslen mellem 42 grader udenfor og 24 graders aircondition indenfor der har bidraget til det.

 

Den kinesiske medicin har heldigvis fået mig nok på højkant til at opleve Power Station of Art som er et gammelt varmeværk ombygget til at være et kunstmuseum med meget moderne kunst. Det kostede kun 15 kr. at komme ind, så det var absolut ikke galt. På kunstmuseet var der adskillige mærkelige udstillinger som ses nedenfor.

 

 

Museets highlight var dog en exhibition af den japanske arkitekt Toyo Ito omkring samtlige af hans tidligere værker og enkelte fremtidige idéer. Hans evne til at benytte de omkringliggende omgivelser og være kreativ i sine tegninger kommer skarpt til udtryk i nogle af billederne af hans værker:

 

Hvad spiser man egentlig i Kina?

Jeg kan godt afsløre at man ikke spiser særligt mange hunde i Shanghai, men i stedet er de meget glade for ris og nudler *indsæt meget overrasket smiley*.

Onsdag tog jeg i Yuyuan Garden og fik set en del af Shanghais betagende gamle bydel. Smalle gader og stræder i 37 graders varme og en bagende sol som virkelig gjorde det ulideligt at vandre byen tynd. En fantastisk have som viser rigdom på så utroligt mange måder selvom stedet blev bygget for næsten 500 år siden.

 

 

Om aftenen tog jeg igen til “The bund” for at se udsigten efter mørkets frembrud. Det viste sig at være en oplevelse af den helt store guldmedalje som ses nedenfor. Yuyuan Garden kan til dels sammenlignes med nedenstående billede udover det finansielle centrum i Shanghai, og viser virkelig hvor rig en by Shanghai stadig er.

 

Fremadrettet bliver der færre indlæg hvor jeg vil fokusere på de vigtigste ting.

 

Knus Morten aka 安莫腾