Hej igen folkens. Beklager at jeg ikke har fået opdateret bloggen i hvad der føles som 100 år. Jeg har imidlertid nydt tiden i Kina og færdiggjort sprogskolen på Donghua University.

Efter at have færdiggjort sprogskolen om fredagen d. 25/8 tog Jakob og jeg toget til Qingdao om lørdagen. Turen skulle tage 7 timer knap og nap og ville derfor ankomme til Qingdao omkring 21:00, hvorefter vi havde aftalt med Peter Balle, general manager for FabricAirs afdeling i Kina, at vi skulle drikke en enkelt øl.  Toget viser sig dog at være 1 time forsinket (meget atypisk kinesiske tog) og vi endte derfor først med at ankomme til banegården 22:00 og var klar til at drikke en øl 23:30. Peter Balle, hans kæreste og to venner som begge to havde deres egne hobbybryggerier inviterede derefter Jakob og mig til smagsprøver på den hjemmelavede øl; og det var nu meget godt! Efter 1,5 – 2 timer tog vi tilbage til hotellet og fik en velfortjent nattesøvn.

Morgenen efter var der lagt op til stort boksebrag mellem Conor McGregor og Floyd Mayweather, og kampen skulle starte 12:00 lokal tid. Vi sov dog lidt længe efter gårsdagens strabadser og endte med at ankomme til baren ganske få minutter før kampens start. Der blev serveret Carlsberg og andre velkendte drikke på den irske bar, som nærmest føltes som at være hjemme i Europa.

Derefter var det på tide at gå på opdagelse i selve Qingdao, som var vært for sejlsportsdelen da OL blev afholdt i Kina i 2008. Vejret var fantastisk, så det blev også til et par billeder som kan ses nedenunder:

Qingdao Skyline fra havnen

Det flotteste flag

Det olympiske område

Derefter skulle vi udforske det kuperede terræn bag biografen sammen med Peter og hans kone. De var troppet op i sportstøj allerede da vi mødte dem ved den gamle bydel, og det skulle vise sig hvorfor efter godt én times vandren op ad bakke til et gammelt observatorium med en fabelagtig udsigt over byen og vandet. Samtidig var luften relativt ren og himmelen fantastisk klar til ære for vores besøg i den (i kinesiske sammenhænge) lille by med godt 9 millioner indbyggere:

Danske filmplakater haves også i Kina

Salen hvor man tidligere holdte gilder for sømænd der kom et smut forbi

Kirke i Qingdao i tysk stil

Meget flot udsigt fra toppen af bakken

Søndagen sluttede af med 85 minutters fod-massage og en fantastisk middag på en lokal thai-restaurant hvor Peter og hans kone kendte ejeren hvilket medførte nedslag i regningen samt 3 gratis desserter, og så tog vi retur til hotellet.

Mandagen startede 7:15 ude foran vores hotel hvor Peter Balle hentede os i en kinesisk Uber (Didi) og hvorefter vi kørte mod Bombardiers togfabrik i Qingdao. Her blev vi mødt af General Manager Luc Roy som havde inviteret os med på sin månedlige sikkerhedsrunde rundt på fabrikken. Desværre, men dog ikke imod forventning, måtte vi ikke tage billeder i fabrikken, men den er noget renere end hvad man kunne forestille sig på en kinesisk produktionsfabrik eller på en horsensiansk vindmølleproducent (host AH Industries), hvilket var en meget positiv overraskelse. Samtidig var der klokkeklart afmærket samtlige tings positioner med tape og billeder af blandt andet sikkerhedsudstyr der skulle benyttes; man følte næsten at de ansatte var aber med en IQ på under 50 med så klokkeklare instrukser og guidelines, men sådan fungerer det åbenbart i Kina.

Jakob, Peter og Morten ved togfabrikken

Efter gennemgangen på fabrikken fik vi endnu en kop kaffe og en sludder med Luc Roy om kinesisk business og dét at arbejde i et fremmed land, og derefter kørte vi med Didi til FabricAirs kontor i Qingdao til frokost og endnu en snak om kinesisk business men denne gang fra et dansk perspektiv både Peter personligt og selve hvordan man laver virksomhed i Kina, inklusive korruption.

Knuuuuus Morten

#Hejbloggen

Efter et par dage med tømmermænd er jeg igen klar til en lille opdatering.

I fredags var jeg taget til området omkring Jin’an temple for en lille øl eller to og stødte på en kinesisk mand der sang kinesisk kærlighedsmusik på gaden foran metrostationen:

Kinesisk gademusik

Lørdag formiddag og eftermiddag blev brugt på kulturelt besøg på Shanghai Art Museum som er beliggende i en meget imponerende bygning. Selve skiltene ved samtlige kunstværker var imidlertid kun på kinesisk, så på den front fik jeg ikke meget ud af det. Der gemte sig dog nogle meget imponerende værker på museet, men fotografering var ikke tilladt, så det lykkedes mig kun at tage enkelte billeder:

Museets imponerende yderside

Håndklippet kinesisk papirkunst

Tekst til klaver

Voldsomt dyrt klaver

I lørdags fik jeg for første gang oplevet de kinesiske natklubber i Shanghai, og hvilken oplevelse. Gratis entre, fri (fake) alkohol, ansatte der holder døren for én når man skal på toilet og den vildeste musik gjorde alt sammen at både hovedet og kroppen var hårdt ramt dagen derpå. Taxaturen hjem endte med at koste 40 kroner for en tur på cirka 10 km midt om natten. Efter at have plejet tømmermænd med en kinesisk pizza til 129 kr (mere end 10 gange prisen for et almindeligt kinesisk måltid) der tilmed ikke smagte specielt meget af pizza, var jeg igen klar til en bytur mandag.

Mandag formiddag foregik som sædvanligvis med undervisning i kinesisk som stadig er utroligt svært. Efter undervisningen og et lille middagsmåltid gik jeg mod den kinesiske bank ICBC og fik oprettet et kinesisk debitcard. Kina’s svar på MobilePay hedder hhv. Alipay og WeChat Pay, og fungerer ved at ekspedienten i butikken scanner en QR kode fra din mobiltelefon og du betaler herefter med det kort du har tilknyttet din Alipay eller Wechat konto. Begge tjenester kræver dog et kinesisk kort, og derfor fik jeg oprettet sådan et.

Om aftenen tog jeg med en halvstor gruppe slovenere fra vores universitet og igen var der alkohol i stride strømme og god musik. Uheldigvis skulle jeg dog møde til kinesisk undervisning dagen efter klokken 9, og var derfor hjemme klokken 4:30, men det overlevede jeg heldigvis 😉

Værelset:

Sådan ser det kinesiske kort ud.

Det bedste på hele værelset. Den dejlige aircondition der holder de 31 grader om natten langt væk.

Bruseren er placeret dejligt højt stik imod min forventning.

Udsigten fra 8. sal

Toilettet er ikke blot et hul i jorden.

Mit lille dejlige skrivebord

Knus Morten

#HejIgenBloggen

Jeg har jo lidt at indhente så her får I lige en beretning fra i tirsdags:

Skolen begyndte igen 9.00, og denne gang mødte vi ind til en tavle fyldt med kinesiske bogstaver. Vores ellers meget søde kinesiske 老死 mente at vi skulle være som rigtige kinesiske studerende og terpe deres bogstaver som til dagligt kaldes Hànzì hvilket må siges at være en udfordring. Især med en håndskrift som min, der absolut ikke er til at prale af.

Ikke just imponerende

Man kan sagtens føle at de kinesiske undervisere er vant til et skolesystem strengt opsat på udenadslære, og vores lærer sukkede da også mange gange da vi skulle udtale de kinesiske sætninger hun skrev med Hànzì på tavlen.

Udover undervisningen var det tirsdag vi fik oprettet internet på værelset samt første gang vi spiste i det kinesiske cafeteria på Campus, hvor man uden besvær bliver mæt for under 20 kroner med udvalg i kylling, svinekød, frisklavet suppe, frisklavet wok, ris i store mængder og alt andet godt. Ellers benyttede vi tirsdagen på at slappe af efter den meget stressende start på opholdet i Kina med både problemer med at komme ind på værelset, med airconditionen, med wifi som tog virkelig langt tid og kommunikationsvanskelighederne med de kinesiske ansatte i bygningen vi bor.

Knus Morten aka 安莫腾

#HejBloggen

Mandag morgen startede med meget stress da vi både skulle registreres i Donghuas systemer, have testet hvilket niveau vi skulle på, og så virkede vores midlertidige kort fra lørdag ikke længere. De kinesiske receptionister som ikke taler engelsk råbte “GO OFFFICE” “GO OFFICE” da vores kort meldte fejl på vej ud. Gudskelov havde vi begge husket pas og personalet på det internationale kontor kunne derfor snildt finde os i systemet og få os registreret på det rigtige hold samt lave et ID-kort med billede på. Det tog under 1 time, så efter tidligere oplevelser med kinesernes hastighed var det meget hurtigt.  Vi indfandt os derefter i hver vores klasse efter eget ønske og en kinesisk lærer begyndte at plapre på kinesisk og ret dårligt engelsk blandet sammen. Som det allerførste skulle vi lære hvordan man udtaler ordlyde såsom “pa”, “pe” , “pi” , “po” , “pu” , “pü”  på kinesisk og derefter gik vi i gang med at lære at sige Hej, fortælle sit navn, fortælle hvilket land man er fra og hvordan man siger “rart at møde dig”. Kinesisk er meget anderledes end dansk da man ikke bruger et udsagnsord før et tillægsord. Ni hao eller 你好 betyder derfor flat oversat “dig god”. Det er meget svært at vende sig til som dansker imens der samtidig skal terpes de kinesiske tegn som også adskiller sig meget fra de danske.

Efter undervisning og efter at have overværet en workshop om kulturelle steder i Shanghai drog vi mod metroen for at se et symbol på den rigdom som igennem mange år har kendetegnet den øvre kinesiske klasse samt deres religiøsitet. Jing’an temple som ses herunder. Billederne siger mere end 1000 ord.

I hører nærmere inden længe.

Knus Morten aka 安莫腾

Det guldbelagte tag på Jing’An Temple

Pladsen i midten af templet

Den klassiske statue af Buddha

Et buddhistisk maleri som igen var udhugget.

Håndhugget i træværket. Disse var der rigtigt mange af.